Intelligensrangering af hunderacer.

Amerikanske forskere har ud fra en række forsøg, bl.a. intelligenstest og dressur, rangeret 133 hunderacer på en skala med 79 trin efter deres intelligens. Forskerne gik ud fra tre forskellige intelligenstyper:

– Adaptiv intelligens (evnen til at lære og løse problemer), målt med en ”IQ-test”.

– Instinktiv intelligens, ligeledes målt med en ”IQ-test”, afhængig af racen.

– Arbejds/lydigheds-intelligens. Denne er afhængig af racen..

Fra bogen: ”Din intelligente hund” af Stanley Coren

Placering 1-10: De klogeste hunde

Forståelse for nye kommandoer: under 5 gentagelser

Adlyder første kommando: 95% af gangene eller bedre

Placering

Race

Placering 11-26: Gode arbejdshunde

Forståelse for nye kommandoer: 5-15 gentagelser

Adlyder første kommando: 85% af gangene eller bedre

PlaceringRace

Placering 27-39: Over gennemsnittet for arbejdshunde

Forståelse for nye kommandoer: 15-25 gentagelser

Adlyder første kommando: 70% af gangene eller bedre

PlaceringRace

Placering 40-54: Gennemsnitligt arbejde / lydighedsintelligens

Forståelse for nye kommandoer: 25-40 gentagelser

Adlyder første kommando: 50% af gangene eller bedre

PlaceringRace

Placering 55-69: Nogenlunde god arbejds-/lydighedsintelligens

Forståelse for nye kommandoer: 40-80 gentagelser

Adlyder første kommando: 30% af gangene eller bedre

Race

Kommentar til intelligensplaceringen

Link to Chihuahua

Everything You Need To Know About The Maltese Shih Tzu Mix

Hunde tilskrives ofte intelligens på deres hurtige reflekser eller gode sanser, selv om ”intelligens” burde betyde mentale evner. At en hund kan forudsige, hvornår ejeren kommer hjem, og stiller sig i venteposition, er ikke et tegn på intelligens, men svarer mere til Pavlov’s reflekser (hvor en hund ville begynde at savle på tidspunktet for fodring, hvis fodringen blev gjort på helt faste tidspunkter). Evne til at udføre opgaver kan afhænge af andet end intelligens. Filmoptagelser af blodhunde og beagles, som fulgte et duftspor, viste at begge hunderacer mistede lugten samme sted, men at blodhundene så snusede op i luften og fandt duftsporet igen, mens beagle-hundene opgav, – de var for små. John Scott og John Fuller undersøgte 5 kuld af renavlede hunde tilhørende racerne Beagle, Cocker spaniel, Basenjii, Sheltie og Fox terrier. Undersøgelsen fortsatte i 12 år, og inddrog hundenes afkom. Det viste sig, at hundene skorede meget forskelligt i forskellige test. Sheltie og Fox terrier var de bedste i labyrinter. De undersøgte hurtigt omgivelserne, hvilket er vigtigt for en hund som jager småvildt. Basenjii var næsten lige så god i labyrinter, men af en anden grund – de var dårligere til at bevæge sig rundt, men bedre til at bruge øjnene. Fox terrierne var bedre end beagle, fordi Fox terrierne let lærer at gentage rutiner. Beaglehundene bevæger sig derimod mere varieret og har derved sværere ved at indlære en labyrint. Hundene har ikke forskellig intelligens, men er genetisk programmeret til at lære forskellige opgaver mere eller mindre let.